0 Menu

Den slags skal gøres i dagslys - roman

kr199,00

Weekendavisen: ”Der er unægtelig et godt stykke vej fra Pote Produktion i de svenske skove til mere traditionelle forlagsadresser som eksempelvis Gyldendals i Klareboderne i indre København. Alligevel er afstanden mindre, end den har været. I hvert fald når talen kommer på kvalitet.”

Nordjyske: ”Elverkildes sprog er præget af en lethed og klarhed, der ikke svælger i tristessen og dramaet, men tværtimod nedtoner de enkelte skæbners ensomhedstragedie – og dog på en måde, der ikke gør dem mindre smertelige, men blot genkendelige og universelle.”

Uddrag fra romanen:
"Bellis så armene, hun så benene, hun så ansigtet. Resten af kroppen tildækket med tøj, og man siger ikke til sin veninde, at hun skal tage alt tøjet af. Man kommanderer ikke, man befaler ikke, man gør ingenting. Man sidder stiv som et bræt, mens veninden græder og er blevet tæsket blå og blodsprængt og ophovnet og i stykker, og man skælder ikke ud, man bestemmer ikke noget. Heller ikke når veninden rejser sig op, tørrer snot og tårer væk og siger, at hun går hjem nu.”

DEN SLAGS SKAL GØRES I DAGSLYS handler om veninder, der ikke vil hjælpes, om kærester, der ikke vil findes og forældre, der ikke vil være det. Det handler om hvor langt vil vi gå for at undslippe ensomheden?

'Den slags skal gøres i dagslys' er Maja Elverkildes tredje bog - første roman.

Pote Produktion 2017
ISBN: 978-87-93498-28-0
Omslagsillustration og portrætfoto: Astrid Regine Nässlander
Sats: John Ovesen
RedaktIon: Jacob Stærmose