0 Menu

Guld er kvalitet og godt (delvist kopieret version) - digte

kr145,00

Ti digte om værdien af guld og om problemet med guld. Der er et problem med guld. Digtene er også et forsøg på at forstå.

Uddrag:

Surinam som eksempel
Nyudvinding regnskov blottet
bar bund sjældne dyr oprindelige
folk nomade liv afbrudt mellemleds
fusk gældsfælder kviksølv
dampe og udslip nerve
lammelse hukommelsestab foster
skader og så
videre kratere efterlades som
sår, søer opblomstringssteder for malariamyg og så
Ghana, et andet
eksempel hvor tidligere miners
affald i overfladen nu med de
Stigende Guldpriser
er rentabelt at genudvinde
simpelthen spule
alt alt (det tyndeste muldlag vi
tillader os at kalde jord
kloden) ned i kanaler og forfra
med den proces: Grave og ryste og
gift og skylle og smelte og
altid
det mellemled så den der står
i skidtet
allerede har
tabt
det livsgrundlag, der ikke
kan vælges fra (og dem
der altid allerede har
vundet)

Pote Produktion 2016
Skrevet og udformet af Maja Elverkilde
12 sider, skrevet på skrivemaskine (Rover 1000), manuelt kopieret og tilskåret, omslaget er håndtegnet og -udskåret, hele hæftet er håndsyet i ryggen. Solgte eksemplarer nummereres fortløbende i kolofonen (pt. er 21 eksemplarer fremstillet).
OBS: Leveringstiden er op til 1 uge fra bestilling.
ISBN: 978-87-93498-0

*Der findes også en dyrere, helt igennem håndlavet version