0 Menu

Som Uro (en digturo) - digte

kr175,00

Fire digte, samlet i en uro - om at være mest fortrolig med slutninger, om at male væggene hvide, frygte farven grå og altid, altid læse sandheden i skårene ...

Uddrag:

I min familie maler vi væggene hvide
først, lad der komme
lys, lad der blive rent
og hvor kommer den fra
den trang, hvilket
grundlæggende behov
dækkes af, til, med
maling, den tyktflydende
væske klaskes på
tørrer ind

Erobring af tomme flader
Det er det ikke det
basale som
Liv, børn, god høst og lykke

(Digtene indgår også i en samling med arbejdstitlen 'Herbarium', der er langsomt undervejs.)

Pote Produktion 2017
Skrevet og udformet af Maja Elverkilde
Uro: Fire digte, håndskrevet*, manuelt kopieret, udskåret og foldet. Bundet op med håndspundet uldgarn fra Värmlandske får, på kviste klippet i min skånske baghaveskov.
Æske: (ca 30x10x3 cm) håndfoldet af karton 250g/m2, håndmalet med vandfarve.
Indlægsseddel: Skåret og foldet af karton 250g/m2, håndskrevet med pen, forside og pote håndmalet med vandfarve.

Om min håndskrift (fra indlægssedlen):

Engang fik jeg at vide: Kun mænd skriver så grimt.
Det var dumt på flere måder, men bed sig alligevel fast.
Som Uro er mine digte, skrevet med min hånds uensartede, men egne udtryk. Det er en insisteren, det er en protest, det er erobring af en mulighed.